Sexstarz – mere end en våd fuser

Hvis man ikke har fulgt med i den seneste tids voldsomme diskussion om Lars Løkke Rasmussens tilbagetrækning af “Sexstarz” Cd’en, der skulle have været delt ud til 9 klasserne i de danske folkeskoler, så er denne anmeldelse ikke interessant. For den vil alene omhandle indholdet af den famøse Cd.
For med den ufattelige interesse og de mange 100.000 downloads på internettet til følge, så har Sexstarz fået en omtale, der ville få enhver filmproducent til at blegne af misundelse. Alene den voldsomme interesse indikerer ønsket om en fornyelse, når det kommer til materiale delt ud i seksualundervisningen.

Men nu er der jo ikke rigtig nogen der kan afgøre om interessen stammer fra forældre, der i de sene aftentimer henter det, som de unge ikke må se, eller om det vitterligt er de unge, der surfer rundt og beviser at internettet endnu engang anarkistisk understøtter alternative distributionskanaler. Hvis jeg var en virksomhed, ville jeg begynde at spekulere i disse undergrundskanaler.

Man kunne så frygte at “Sexstarz” var en fuser – at den kun levede på en gang opreklameret forbud.
Men efter at have gennemsurfet indholdet af den lille Cd må jeg komplimentere forsøget.

Målgruppen er unge i 9. og 10. klasse og til dem er der produceret et lille interaktivt spil, der for det første ikke er supernemt at spille og for det andet rimeligt nemt glider ind. I form at et Tv-quizshow skal man besvare en række spørgsmål for at få lov til at date én af de 5 udvalgte drenge eller piger. Allerede her er det tydeligt at de politiske korrekte briller har været fremme, for der er en skønsom blanding af racer, typer og stilarter på begge sider. Således præsenteret en snert af både det asiatiske, mellemøstlige og afrikanske.

Stilen er humoristisk og sproget forsøgt tilrettet i en jargon, der skulle appellere til unge i folkeskolen. Her bliver jeg dog en anelse træt i masken, for det kan virke enerverende med den voldsomme “friskfyragtige” stil, der ironisk vrænger budskaberne ud og jeg spekulerer på om ikke unge selv ville finde det en anelse for søgt. Men samlet set virker spillet appellerende og har en fin blanding af sjove og informative spørgsmål, der ikke alle er lige nemme at svare på.

Men det er heller ikke spillet, der har vækket den kære sundhedsministers moralske vrede og dom. Det er det tilhørende leksikon.

Det er tydeligt at man har forsøgt at vægte et jævnt tilgængeligt sprog, hvilket virker fint. Dog kommer den let pædagogiske tone, der ofte får unge til at gabe, frem, men det er skønhedspletter.

Under emnet følelser, præsenteres bl.a. tekster om ansvarlighed, ensomhed, grænser, omsorg, præstationsangst, tvang og voldtægt spædes op med små videoklip hvor en ung mand og kvinde kort fortæller hvordan de opfatter eller oplever disse begreber. Teksterne varieres også ved at introducere spørgsmål stillet af unge samt svar.
Dernæst er der et drenge- og pigeemne, sex, prævention og sygdomme. Stadig blødt op med videoklip eller billeder taget af Mette Kaj. Der er i og for sig intet odiøst i disse afsnit, bortset fra at en sidste korrekturlæsning ville have klædt teksterne.

Stilen er umiskendelig politisk korrekt. Der vægtes næsten millimeteragtig demokratisk ligeligt mellem de to køn, ligesom der visuelt præsenteres en ung mand af dansk udseende og en ung kvinde af anden etnisk herkomst end dansk. Samtidig sikrer man at både piger og drenge stiller spørgsmål og bl.a. under incest spørger en dreng om sit forhold til sin mor, hvorimod under pædofili spørger en dreng om sin mandlige kæreste. I svarene forsøger man at undgå værdiladede udsagn og holde sig nøgternt til enten hvad loven dikterer eller appellere til spørgerens egne fornemmelser.

Stridens kerne er emnet “lidt af hvert”. Her præsenterer man tekstbider med emnerne dyresex, ekshibitionisme, fetichisme, incest, piercing, pædofili, rusmidler, sadomasochisme, toiletsex og trekant. En voldsom cocktail som Lars Løkke Rasmussen har fået i den gale hals.

Og det er unægtelig store emner der tages op, spørgsmålet er om det er lykkes at formidle det sobert. Det synes jeg i det store hele, det er. Det er tydeligt at der har været tænkt længe og grundigt over, hvordan man skulle servere disse bidder og bl.a. her er der kun billedillustrationer og ingen små videoklip.

Men alt i alt tages der hul på en række fordomme og tabuer, som jeg personligt finder, samlet set virker godt som en introduktion til unge, der er ude i der ærinde; at definere deres seksualitet. Under incest og pædofili lægges der vægt på at afklare, hvad der er og hvad loven siger. Dog, læser man godt mellem linierne, ligger der stadig en værdimæssig vægtning – især i pædofiliteksten, der understreger det forkerte i sådanne forhold. Men spørgsmålet i slutningen søger dog at formidle, at der findes gråzoner indenfor dette område også.
Overordnet, set bort fra den påregnede aldersgruppe, finder man dog stadig den løftede pegefinger. Homoseksualitet kan være en fase. Dyresex og toiletsex frarådes af hygiejniske årsager, man understreger, at blot fordi man kan lide at være lidt dominerende eller at det gør lidt ondt, behøver man ikke være ren masochist eller sadist og ekshibitionisme dyrkes helst i foreninger, hvorefter dette emne afbilledes med den sædvanlige mandlige blotter. Det er ikke så meget det skrevne ord som det er tonen og de lettere moraliserende konklusioner, der gør at jeg vurderer, at træerne trods alt ikke vokser ind i himlen.

Men set i forhold til den aldersgruppe Cd’en henvender sig til, synes jeg alligevel teksterne lykkedes godt – fordi de undgår den rene sygeliggørelse. Der skrives i et tilgængeligt sprog og teksterne fungerer som den introduktion, de er tænkt som. Det er ikke Cd’ens ærinde at give et opfordrende forskønnet billede af den alternative seksuelle scene, men at give information om hvad handler det her om og hvor man kan få mere information.
Jeg forstår, hvorfor Cd’en er trukket tilbage, men det kan ærgre mig voldsomt. Dels fordi de unge endnu engang er henvist til at gennemrode alskens skidt og bras på internettet med fejlagtigt forskønnede billeder og informationer, og dels fordi det endnu engang sender et signal til den voksende skare af unge, der eksperimenterer eller tænker på at eksperimentere, at det er forbudt, farligt og derfor en næsten indbygget nødvendighed at afprøve.

Jeg ville ønske, man havde modet til at erkende seksualitetens mangfoldighed, nødvendigheden af at informere om dette og nødvendigheden af med tiden at forbedre introduktionsmaterialet. Og at man derved vitterlig giver de unge et valg baseret på viden og ikke tabu.