Tanker om at åbne op

Flere gange har vi talt om at åbne op – at give mere frihed til hinanden. At give lov til at være seksuelt sammen med andre uden den anden er til stede. Vi har mærket efter og lyttet til følelser, når vi har snakket om at give fri. Er vores kærlighed så stærkt forankret, at intet vil gå tabt, ved at nyde kødets lyst og tiltrækningskræft til et andet menneske? Det handler jo bare om sex og så længe lysten er kropsligt funderet, så vil kærligheden altid sejre – balancen vil ikke forrykke sig?

Men jeg er ikke helt sikker på, at jeg er der, hvor jeg kan give slip. Det handler både om min kontrol, men også om min jalousi. Min jalousi gør mig opmærksom på, at noget betydningsfuldt er på spil. Den fortæller mig, at her er rent faktisk noget dyrebart, som jeg kan miste, hvis ikke jeg passer på.

På den anden side, så kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne give hinanden glæden ved at kunne følge vores dyriske instinkter. At min kærlighed rummede hendes frihed til at følge kødets lyst og begær efter en anden mands krop, hvis muligheden opstod. Hvad ville det ikke give vores forhold og ville det forrykke vores balance? Hvorfor skulle jeg ikke give hende lov til at nyde begæret fra en anden mand uden min tilstedeværelse og gengælde begæret og lysten til den seksuelle akt, som jo ret basalt er simpel og dyrisk og uden kærlighedens fylde?

Jeg vil ikke afvise, at vi kan nå dertil, hvis det er det vi vil. Men jeg vipper på jalousiens kant og angsten for at miste. Det handler om åbenhed og tillid og jeg tror, at hvis hun i dag kom og fortalte mig åbent, at hun godt kunne tænke sig at være sammen med en bestemt person. At hun begrundede sin tiltrækningskræft og sin lyst, så ville jeg være mere åben for at lade hende søge oplevelsen, men kom hun og fortalte mig at hun var faldet for fristelsen ved forrige weekends sammenkomst, eller jeg selv fandt ud af det fordi jeg kunne mærke at noget var galt og konfronterede hende med min fornemmelse, så ville mit hjerte briste og tilliden være brudt.

Der kræves flere snakke og indtil videre kan jeg mærke, at der kun er plads til andre under min kontrol og når vi er sammen, men jeg går på opdagelse i mine følelser og prøver at blive klogere på mig selv og på os. Nyder vores kærlighed og vores seksualitet, som konstant udfordrer os og bringer os ad veje, der styrker os og overrasker os.

De unge

“Dansk hjemmeside anbefaler dødsensfarlige eksperimenter med åndedrættet og beskriver, hvordan man gør. Læger og politi er rystede” skriver Urban i artiklen. I artiklen refererer journalist Kåre Quist, professor i intensiv terapi Lars Heslet fra Rigshospitalet: “Den slags er livsfarligt, og de ansvarlige bør kunne straffes, hvis det går galt. Både dem, der står bag sådan en hjemmeside, og dem, der fysisk skaber iltmangel i hjernen hos et andet menneske.”

Vi er på ingen måde uenige i Lars Heslets udtalelse – men finder at sammenkædningen til vores site er fejlagtig. Eftersom ovenstående åbenlyst er et citat af professor Lars Heslet udtalelse til journalist Kåre Quist fremgår det klart og tydeligt, at han udtaler sig på basis af journalistens oplysninger.

 

Journalist Kåre Quist fortsætter artiklen med at referere til hændelser omkring danske teenageres besvimelsesleg på Skanderborg Ungdomsskole, hvor de bliver høje af iltmangel, når de trykker hinanden på brystkassen og halspulsåren. Bl.a. var en 15-årig dreng ved at miste livet. Hvis man læser teksterne på vores hjemmeside, fremgår det tydeligt, at vi advarer om sådanne lege. Vi vil gerne i den forbindelse understrege, at vi har ingen tekster om besvimelseslege ej heller om tryk på brystkasse eller halspulsåre.

 

Børne- og ungelæge Vibeke Manniche fortsætter i den sammenhæng: “Jeg kan kun advare på det kraftigste mod at eksperimentere med disse metoder. De, der står bag, risikerer at blive ansvarlige for dødsfald.”

Kåre Quist har også hentet følgende kommentar hos politiinspektør Kristian Thomsen fra Skander-borg Politi: “Det er forkasteligt og direkte usmageligt, at folkene bag den her hjemmeside lokker andre til at prøve de her dødsensfarlige lege med åndedrættet. Den slags burde de rent ud sagt holde for sig selv.” Endeligt afslutter Kåre Quist sin artikel med følgende: “På opfordring fra adskillige læger der frygter for flere kvælningsulykker blandt unge, har Urban valgt ikke, at offentliggøre adressen på hjemmesiden.”

 

Artiklen søger tilsyneladende en syndebuk for de uheldige hændelser for de unge i Skanderborg, men vores hjemmeside er ikke besøgt af personer fra Skanderborg og omegn. Vi finder derfor ikke, at disse unges lege, har noget at gøre med vores site eller seksualitet. Vores budskab er, at vi ikke kan forhindre, der bliver leget med breath control, men hvis man skal lege med det, bør man læse teksterne på vores hjemmeside og tage advarslerne alvorligt.