Urban seksualitet

 

Sagen Urban

“Kurser i livsfarlig kvælnings-leg”. Dette var overskriften på en artikel Urban valgte at bringe den 25. november 2003. Artiklen henviser bl.a. til vores hjemmeside og indikerer at vores hjemmeside giver kurser i livsfarlige kvælningslege. En historie har som bekendt flere sider og vi vil her gerne bringe vores vinkel på den, for vi har intet ønske om at blive hængt ud i pressen som nogle ekstreme, bizarre og morderiske personer, der af den grund skal hænges ud til spot og spe.

Det er indlysende for alle der har besøgt Breathland og som i øvrigt kender os, at det hverken havde gjort fra eller til om Urban havde haft kontakt med os eller ej, for hvorledes ordvalget i artiklen havde endt med at se ud. Men lad os starte med faktuelt at konstatere at Urban overhovedet ikke har forsøgt at få kontakt med os før artiklen blev skrevet. Vi har en offentlig mailadresse og kan ikke forstå at det er svært for en garvet journalist, der har adgang til Internettet og et mail-system, at sen-de en mail til os.

 

Breathland – © Frank, 2004

Vi har ligeledes dokumentation for at fotografen den 24. november 2003 kl. 15:09 har været inde på vores hjemmeside for at affotografere vores hjemmeside til artiklen. Der blev i den forbindelse heller ikke rettet henvendelse til os.

Fakta er:

 

Vores server-logfiler dokumenterer, at ingen i Skanderborg (hverken politi eller andre) på noget tidspunkt har besøgt Breathland.dk

At hverken Lars Heslet eller Vibeke Manniche i embedes medfør har besøgt Breathland, hvilket betyder at ingen af disse to eksperter har haft mulighed for selv at vurdere Breathland.dk før deres udtalelser.

At Breathland.dk udelukkende benytter sig af “private links” og derfor ikke kan findes via kendte søgemaskiner. Derfor er det ikke let for udenforstående at finde sitet.

At intentionen med Breathland.dk er, at vi med en dansk hjemmeside om dette emne kan gøre en forskel. En forskel for de personer der begynder at eksperimentere.

Når man udforsker D/s

En rigtig god kommentar af Irene til mit indlæg om ”Den erotiske komposition” har affødt dette indlæg, som jeg har valgt, at kalde ”Når man udforsker D/s”.

Langt de fleste mænd er opdraget med, at man ikke slår på kvinder. Ja faktisk ligger det så dybt i vores opvækst, at vi betegner det at slå på kvinder som noget af det laveste man kan falde. Det vil for de fleste være totalt nedværdigende at skulle slå på sin hustru for at opnå det man gerne vil have og det er i diametral modsætning til det, som mange kvinder ønsker i et D/s forhold.

Jeg ønsker ikke at skade den jeg elsker. Jeg føler heller ikke nogen lyst til at skulle udstilles som ham der tæver sin kone. Derfor er der, trods vores natur som skaffedyr og vores maskulinitet et hav af kulturelt betingede odds mod at udvikle sig som dominant. Der er gennem generationer lagt låg på vores urinstinkter. Det er der mange kvinder som oplever som frustrerende. De ønsker en mand, som kan træde i karakter, som kan være dominerende og udøve disciplin i forholdet.

Vi mænd er blevet flinke-dyr. Vi vil så gerne efterkomme vores kvinders ønsker, men vi er blevet afsporet i vores tro på, hvad det er vores kvinder ønsker. Vi taler ofte ikke samme sprog, hvis vi overhovedet taler sammen om den slags, og når vi endelig får åbnet op, så misforstår vi hinandens motiver. Det er et paradoks og mange forhold ender i brud, fordi vi går fejl af hinanden.

Hvis kvinden i forholdet så endelig får overtalt sin mand til at give hende smæk, så vil det for mange mænd sikkert virke totalt skræmmende at ens hustru ligger og hyler eller græder – hvem skulle så tro, at det kunne være fedt for hende? Hvis ikke man får snakket disse oplevelser igennem, så kan jeg godt forstå, at nogle mænd ikke ønsker at prøve igen.

Der er altså flere grunde til, at manden med rette, bakker ud af et ønske om at indgå i et forhold med D/s (Dominans/underkastelse).

Nu skal det ikke opfattes som om, at det kun er den dominante som møder en masse udfordringer. Den underkastede møder lige så mange forhindringer på vejen til at acceptere sin natur. Det kan derfor være enormt kompliceret, at ændre sit normale forhold til et fungerende D/s forhold.

For begge parter er der efter min mening tale om forskellige lag, som skal skrælles af for at opnå den synergi som det kan give at løsrive sig og overgive sig til sin natur, både som dominerende og underkastet. Jeg kan derfor kun anbefale, at man får snakket ordentligt sammen og får sat ord på det man oplever. At man fortæller sin partner, hvad der er svært, hvad der er dejligt og hvad der absolut ikke fungerer. Det er ligeledes rigtig vigtigt, at man giver sig god tid og ikke kaster sig ud i vilde eksperimenter. Sørg for at have et udgangspunkt at udforske fra og sørg for at afstemme forventninger og grænser. Lad så dette udgangspunkt ændre sig i takt med den udvikling, som jeres forhold tager.

For mit vedkommende lå det hele og ventede. Hun var modig og spurgte og jeg kunne se, at det ikke var let. Det var ydmygende og grænseoverskridende for hende. Alene det, var tegn nok for mig om at tage hendes ønske seriøst. Det var ligeledes enormt grænseoverskridende for mig og med vores erfaring var jeg klar over, at dette her, skulle vi tage os tid til at udforske. Det var ikke nok at drage konklusioner efter at have forsøgt et par gange. Heldigvis voksede det på os begge, men kun fordi vi tog os tid og fordi vi forstår at vende vores oplevelser sammen, men vi har stadig mange udfordringer at overvinde.

Håber det giver mening.

BM